Har du brug for hjælp?

70 11 20 20

Har du brug for hjælp?

70 11 20 20

Forebyg skade

Sådan undgår du de hyppigste stormskader

I Danmark vil vi i fremtiden opleve kraftigere storme. Vi har samlet en række gode råd til, hvordan du bedst muligt undgår de mest hyppigste stormskader, så du kan sikre dig, før stormen rammer. Se rådene her.

Storm_paa_vej

Før stormen rammer

Bliver der varslet storm, er det vigtigt, at der handles hurtigt for at mindske skader. Har din virksomhed mange bygninger eller store udearealer, kan det være svært at overskue, hvor man skal starte. Her er en række forholdsregler, du kan tage for at sikre din virksomhed imod stormen:

  • Sørg for at sikre alle vinduer: Vinduer kan nemt blæse op i uvejr og forårsage skader.
  • Dæk ødelagte vinduer med træplader eller hård plast: Det kan forhindre skader på dit løsøre.
  • Hold døre og porte lukkede: Undgå gennemtræk og ødelagte hængsler.
  • Hav så få ting som muligt til at stå udenfor: Løse skilte, løst udstyr og andet inventar kan nemt forvolde skade, hvis de flyver rundt.
  • Spænd løse genstande fast: Har du løst udstyr eller andre genstande, du ikke kan få plads til indenfor, kan du spænde dem fast eller overdække dem.
  • Parkér køretøjer sikkert: Undgå at parkere firmabilen under store træer eller tage med tagsten.

Husk: Følg altid myndighedernes anbefalinger og hold dig indenfor.

Begræns skaden bedst muligt - men pas på dig selv

Når stormen rammer, kan det være fristede at vove sig udenfor og prøve at begrænse skaderne bedst muligt, hvis man ikke nåede det inden stormen tog fat. Sørg for at passe godt på dig selv, da de fleste skader er forårsaget af nedfaldene grene, træer eller tagsten.
Det kan være en god idé at sørge for, at skaderne ikke udvikler sig, hvis det er forsvarligt og situationen tillader det. Du kan fx afdække huller med 
presenning og flytte eller fastspænde løse genstande, så de ikke forvolder skade i uvejret.

5 gode råd, hvis din virksomhed er under ombygning

  • Fjern alle løse genstande fra byggepladsen.
  • Sørg for at fastspænde presenninger.
  • Fastgør konstruktionerne og tag mindre stilladser ned.
  • Parkér dine maskiner sikkert.
  • Luk dørene på containere og skurvogne.

De hyppigste stormskader

  • Glasskader: Vinduer der blæser hårdt op og går i stykker eller bliver ramt af flyvende genstande.
  • Skilte: Skilte der vælter eller flyver rundt og forvolder skade på andre genstande.
  • Skader på køretøjer: Køretøjer der bliver ramt nedfaldne eller flyvende genstande, fx grene, træer og tagsten.
  • Maskiner: Maskiner der bliver beskadet i uvejret.
  • Vandskade som følge af skybrud:  Vandskader på rør, der senere kan føre til fugtskader. Læs mere om hvordan du undgår vandskader ved skybrud.
  • Skade som følge af løse genstande: Særligt lette genstande, der ikke er blevet fastspændt, kan forvolde skade på bygninger eller personer, når de flyver rundt.