5 gode råd til at forebygge indbrud i varebilen
I en travl hverdag kan varebilen hurtigt bliver fyldt op med alt fra værktøj til dyrt teknisk udstyr. Det er tyven desværre også opmærksom på, og derfor er du mere udsat, hvis du ikke har sikret dig ordentligt. Her kan du finde en række gode råd til at holde tyven ude.
De fem gode råd
1. Bedre låse til dørene
Det er altid en god idé at tjekke, om bilen er udstyret med en god lås.
Hvis din varebil har en dirkefri og boringssikker lås, undgår du at din ulykke bliver set som selvforskyldt, og på den måde har du mulighed for at få erstatning.Nogle låse har også en såkaldt smækfunktion, som sikrer, at du aldrig kan gå fra en åben eller ulåst dør
2. Deaktiver centrallåsen
Mange varebiler er udstyret med en centrallås, der automatisk også åbner varerummet, når fordøren åbnes. Få evt. en mekaniker til at deaktivere funktionen, så du ikke ved en fejl kommer til at gå fra et åbent varerum.
3. Skjul værdifulde genstande
Synlige genstande kan virke som lokkemad for tyve, der kommer forbi. Derfor er det en god idé at få afblændet alle bilens ruder, så tyven ikke bliver fristet.
Du kan også dække dine genstande til. Evt. med tæpper eller en jakke.
4. Parkér et sikkert sted
Det er også en god idé at tænke over, hvor du parkerer bilen. Gør det gerne et sted, hvor tyven ikke kan åbne bagdøren. Så undgår du også, at der er fri adgang til at kigge ind i bagagerummet. Parkér derfor altid op ad en bygning, et hegn eller andet, som kan spærre af for både vinduer og døren til varerummet.
Du kan også opsætte et vinduesgitter for alle bilens ruder.
5. Udstyr evt. din bil med en bilalarm
Vil du gøre din varebil ekstra sikker, så du kan føle dig tryg på farten?
Du kan gøre det endnu sværere for tyven at bryde ind ved at udstyre bilen med en god bilalarm, der advarer ved indbrud.