Oversvømmelse efter stormflod
Gode råd

Hvordan forbereder jeg mig på stormflod?

Der er risiko for, at der kan opstå stormflod, når du bor ved havet. Læs mere om, hvad stormflod er, om du er dækket og hvad du kan gøre for at sikre dig - både på forhånd og når uheldet er ude.

Hvad er stormflod?

En stormflod er en oversvømmelse der sker, fordi der er høj vandstand i havet som følge af storm.

Naturskaderådet definerer stormflod som en: ”… oversvømmelse på grund af en ekstremt høj vandstand i havet”. Vandstanden opfattes som ”ekstrem”, når den forekommer sjældnere end hvert 20. år (også kendt som en 20 års-hændelse). Hvorvidt der er tale om en 20 års-hændelse besluttes af Kystdirektoratet og DMI. Du kan læse mere om stormflod og andre naturskader som tørke, stormfald og oversvømmelse hos Naturskaderådet.

Store mængder vand kan være svære at håndtere, når først de strømmer mod din bolig, men man kan heldigvis tage nogle konkrete skridt mod at forebygge vandskader. Det kan du læse mere om herunder:

Kvinde med headset smiler og kigger til siden

Sådan anmelder du skade

Hvis du får en skade efter stormflod, skal du anmelde skaden hos Naturskaderådet. Du skal senest anmelde skaden to måneder efter skaden er sket. Det skal du gøre online via Naturskaderådets hjemmeside – du vil efterfølgende modtage en mail fra Naturskaderådet om, at du har anmeldt skaden til dem.
 

Efterfølgende vil du blive kontaktet af os, da vi på vegne af Naturskaderådet behandler og opgør skaden. Du kan læse mere om forløbet på Naturskaderådets hjemmeside.

Hvis stormfloden nærmer sig

Hvis der er varslet storm, stormflod eller skybrud, er det klogt at tage sine forholdsregler. Se, hvad du kan gøre med kort varsel for at komme storm, stormflod eller skybrud i forkøbet og begrænse omfanget af eventuelle skader.

  • Har du uerstattelige ting i kælderen? Fjern dem med det samme, da de kan blive ødelagt af vandet.
  • Løft ting fra kældergulvet. Opbevar i stedet i plastkasser, på hylder og reoler, der kan tåle vand.
  • Sørg for at alle døre og vinduer er lukkede og helt tætte. Monter evt. en plade med tætningslister foran døre og vinduer.
  • Rens tagrender, tagnedløb og nedløbsbrønde samt udendørs afløbsriste for f.eks. blade, så vandet kan løbe frit igennem.
  • Begræns opstigende kloakvand. Har du ikke monteret en højvandslukke, kan du lægge et stort stykke plast oven på gulvafløbet og sætte sandsække oven på.
  • Anskaf eventuelt en dykpumpe og en vandslange til montering på dykpumpen, så vandet kan pumpes væk fra kælderen.
  • Fjern løse tæpper i kælderen. De skal alligevel fjernes, hvis der trænger vand ind. Fjerner du dem inden, slipper du for at håndtere dem imens de er våde.
  • Hav sandsække parat.

Særligt for dig, der har bil

Har du en bil, som står i det område, hvor der er varslet stormflod, skal du også være opmærksom på følgende:

  • Flyt bilen, så den ikke holder parkeret i området, hvor der er risiko for stormflod.
  • Undgå at køre ind i områder med høj vandstand. Der kan nemlig være stor risiko for, at vandet trænger ind i indsugningen, så bilen får motorskade. Sker det alligevel, må du ikke køre videre. I stedet skal du ringe til Tryg Vejhjælp på 70 11 20 00.

"Lov om visse naturskader"

”Lov om visse naturskader” er den lov, der definerer om du kan få erstatning som følge af stormflod.

Loven dækker de skader, som stormfloden direkte har forårsaget på bygninger og/eller indbo. Det kræver dog, at du er dækket af en brandforsikring gennem en hus- eller indboforsikring.

Under stormfloden

Oversvømmelser som følge af stormflod og storm i sig selv kan være en svær at situation at navigere. Derfor bør du tage dig nogle forhåndsregler for at sikre, at du kan minimere skader og, vigtigst af alt, holde dig selv og andre sikre. 

Medmindre det er strengt nødvendigt at bevæge sig ud, bør du holde dig indendøre, så længe stormen er i gang. Du bør altid følge myndighedernes anvisninger og holde øje med vejrudsigten. Det kan være livsfarligt for dig og andre, når du bevæger dig ud.

  • Den voldsomme blæst bærer ofte ting med sig. 
  • Når det stormer, er der risiko for at blive ramt af løse ting som tagsten, havemøbler eller andet.
  • Stilladser kan vælte.
  • Gå ikke ud for at fjerne beskadigede eller løse ting, afdække tag eller lignende. 

Er dit område under vand?

Under oversvømmelser er der risiko for, at både bolig og omkringliggende områder bliver ramt. Når veje, stier og kældre kommer under vand, er det en god idé at tage sine forhåndsregler: 

  • Undgå kloakvand
    Har du vand i kælderen, kan det være forurenet af kloakvand. Det sker, fordi kloakker kan oversvømmes under oversvømmelser. Derfor er det vigtigt at undgå direkte kontakt med vand i kælderen under stormflod - det kan fx være hudkontakt eller indtagelse af det forurenede vand.Skal du ned i det alligevel, bør du benytte de rette værnemidler. Du kan læse mere om, hvad du kan gøre, hvis dine ting bliver udsat for kloakvand under oversvømmelse hos Sundhedsstyrelsen.
  • Undgå at bade udenfor
    Under stormflod er der høj risiko for at badevandet forurenes. Hold øje med det røde flag. Det er en god forhåndsregel at holde sig ude af vandet i havne og bynære strande under og efter en stormflod, til der igen flages med grønne flag. 

Er du nødt til at bevæge dig ud?

Er du nødt til at bevæge dig ud, når det stormer og der er varslet stormflod i dit område, er det en god idé at tage sine forhåndsregler. Tjek vejrudsigten og broer og veje er lukkede. Følg altid myndighedernes anvisninger. 

  • Vinden på åbne områder
    Kører du på landeveje, broer eller andre steder, hvor der er meget åbent, kan have nemmere ved at tage fat. Vær meget opmærksom og kør efter forholdene.
  • Vær forsigtig under kørsel
    Står vandet højt i gaden, bør du være forsigtig under kørsel. Udover at vandet kan trænge ind i bilen og gøre skade på den, er der også risiko for at trykket fra kloakken kan løsne kloakdæksler. Står gaden samtidig under vand, kan det være umuligt at se. Er du nødsaget til at køre, bør du søge mod gader, der ikke ramt af oversvømmelsen. Det kan også være en god idé at placere sin bil et sted, hvor der er mindre risiko for, at den bliver påvirket af oversvømmelsen. Det kunne være et sted, der ligger højere i terrænet, end hvor den normalt står.
Læs mere

Dækker mine forsikringer i tilfælde af stormflod?

Du kan ikke købe en stormflodsforsikring hos Tryg, men gennem naturskadeafgiften på din hus-, fritidshus og indboforsikring betaler du til Naturskaderådet, og det er netop dem, der behandler din sag ud fra deres retningslinjer og vilkår. Hvis det fastslås, at der er tale om stormflod i dit område, kan du få erstatning hos Naturskaderådet, hvis du har skader som følge af stormfloden. 

Har du en skade, skal du anmelde den online via Naturskaderådets hjemmeside.

oversvømmelse

Vær opmærksom på kloakvand, hvis du får en vandskade

Kloakvand er sundhedsskadeligt og skal håndteres af professionelle.

Hvis du har mistanke om, at vandskaden helt eller delvist indeholder kloakvand, skal du kontakte professionelle og undlade at komme i kontakt med vandet.

Er skaden sket?

Hvis du alligevel får en skade, bør du gøre hvad du kan for at begrænse og sørge for, at den ikke bliver større. Du kan gøre følgende:

  • Begræns vandindtrængen, eventuelt med sandsække. Du kan også anskaffe dig en dykpumpe, der kan hjælpe med at pumpe vand væk fra kælderen.
  • Fjern våde tæpper, beskadigede bygningselementer, beskadigede møbler og vådt løsøre, som forhindrer dig i at fortsætte arbejdet.
  • Få vandet væk i det omfang det er muligt. De fleste byggemarkeder sælger pumper til omkring 500 kr. Husk vandtæt tøj/fodtøj og handsker.
  • Affugt og tør rummene / kælderen, når vandet er væk. Hvis det er muligt, så sæt varme på rummene og / eller køb eventuelt en affugter. De fleste byggemarkeder sælger affugtere fra 1000 kr. til 2500 kr.

Du kan med fordel dokumentere omfanget ved at tage billeder og forsøge at danne et overblik over, hvad der er påvirket i et løsøreskema, som du får tilsendt inden taksatorens besøg. Det kan være en god idé, hvis der er behov for at rykke på ting eller på anden hvis udbedre, inden taksator har set på sagen.

Særligt for dig, der har bil

Har du en bil, som har stået i vand fra stormfloden, bør du være opmærksom på følgende: 

  • Start ikke bilen, hvis den er oversvømmet. Den skal i stedet hentes og køres på værksted for at blive undersøgt for motorskade. Her skal du kontakte Tryg Vejhjælp på 70 11 20 00.
  • Sørg for at bilen bliver vasket i vaskehal med undervognsskyl, hvis der ikke er trængt vand inden i bilen, men den alligevel har stået i saltvand.

Sådan anmelder du stormskader

Hvis du har fået skader som følge af selve stormen, skal du anmelde dem direkte hos os online.

Det gør du på Min side som privatkunde og på Min virksomhed som erhvervskunde.

Du kan læse mere om, hvordan du som privatkunde kan forberede dig på stormen her.

Hvis du vil sikre din virksomhed mod stormskade, kan du se hvordan her.

Anmeld skade på Min side

Anmeld skade på Min virksomhed

Flere gode råd til at forebygge vandskade

Om du er i risiko for at blive ramt af stormflod eller ej, så er det altid smart at forebygge vandskade fra andre hændelser som skybrud eller sprængte rør. Så mindsker du risiko, hvis der pludselig skulle opstå en situation, hvor din bolig kan være udsat for oversvømmelse eller lignende. Vi har samlet en liste:

  • Sørg for, at dræn og kloakker er i orden
    Det forhindrer, at vand trænger gennem muren eller op gennem kloakken. 
  • Sæt en ekstra pumpe i brønden
    Har du en pumpebrønd, der modtager både regnvand og sort spildevand, kan du overveje at installere en ekstra pumpe i brønden. 
  • Sørg for, at pumpen giver alarm
    Har du installeret en grundvandspumpe - eller en ekstra pumpe i din pumpebrønd - så sørg for, at en alarm giver besked, hvis pumperne ikke virker. Alarmen skal helst give besked til din mobiltelefon.
  • Grav en regnvandsfaskine
    Adskil regnvands- og spildevandssystemerne. En regnvandsfaskine kan være en løsning. Ved at adskille vandet mindsker du risikoen for, at vandet fra kloakken løber tilbage og ind i din bolig. Kontakt din kommune for at høre nærmere.
  • Installer tilbageløbsstop eller højvandslukke
    Det kan være med til at forhindre, at vandet kommer ind i kælderen gennem gulvafløbet og toiletter. Du kan læse mere om tilbageløbsstop og højvandslukke på bolius.dk.   
  • Skal du sætte væg op i kælderen? 
    Brug mursten eller multiplader som rumadskillelse i stedet for gips i kælderen. Mursten og multiplader er mere modstandsdygtige overfor vandet og tager derfor mindre skade. 
  • Træ og tæpper holder på vandet
    Undgå træbeklædning på vægge samt tæpper og trægulve i kælderen. Tæpper og træ bliver ødelagt, men de holder også på vandet og det besværliggør tørreprocessen i kælderen. 
  • Det rigtige fald 
    Græsplænen, terrassen eller belægninger rundt om huset skal have et fald, så vandet ledes væk. Sørg også for at lysskakte og kældernedgange er forhøjede, så vandet ikke kan løbe ind i huset den vej fra.
Læs mere