Forebyg skade

Motorbrand ødelægger høsten

Har du brandsikret motorrummene på dine maskiner? Med et automatisk slukningssystem kan du undgå en af de største årsager til høstbrande. Læs hvordan her.

Landbrugsmaskine og landmand

Brandsikring af motorrummet

Brand opstået i motorrum på mejetærskere og finsnittere, er en hyppig årsag til høstbrande. De seneste år har brandsikring af motorrum vist sig at være en afgørende faktor ved reducering af brande i høstperioden.

Brande bliver nu opdaget langt tidligere og totalskader bliver undgået.

Vi anbefaler FIRETRACE

Et godt og driftssikkert valg er slukningssystemet FIRETRACE. Vi anbefaler alle vores landbrugskunder at få installeret Firetrace i deres landbrugsmaskiner - et automatisk brandslukningssystem, der sikrer at brand i motorrummet slukkes inden for 10 sekunder. Det er certificeret og godkendt af Dansk Brand -og sikringsteknisk Institut. 

FIRETRACE er baseret på en slukningsbeholder under tryk med et indhold af enten CO2, NEVOC1230 eller ABC-pulver. På landbrugsmaskiner vil der typisk blive monteret beholder med ABC-pulver. Beholderen er forbundet med en detektorslange, der er fastgjort i motorrummet.

Sådan fungerer det

FIRETRACE aktiveres ved kraftig varmepåvirkning– men er ikke ellers påvirkelig over for støv, benzin, rystelser og skiftende temperaturer.

Når temperaturen når ca. 110-130 grader brister detektorslangen og udløser slukningsmidlet direkte over branden. På denne måde bliver brand i motorrummet slukket inden for cirka 10 sekunder.

Når branden slukkes så tidlig, kan driften normalt genoptages efter reparation af det, der måtte have forårsaget branden.

Fordele til dig som landmand

Skulle du mod forventning komme ud for motorbrand, selvom du har et automatisk slukningssystem installeret, holder vi hånden under dig.

 Vi udskifter systemet og erstatter skaderne - og du slipper for selvrisikoen.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om FIRETRACE, er du velkommen til at ringe eller skrive her:

Dania Brandteknik                        56 16 91 00

Tryg Kundecenter Landbrug       87 25 92 10

Skriv til os                                     tryg-landbrug@tryg.dk