Vil du opsige en forsikring?
Du kan opsige dine forsikringer på flere måder. Flytter du dine forsikringer til et andet forsikringsselskab, klarer de opsigelsen for dig.
Se herunder, hvordan du gør – og lad os hjælpe dig godt videre.
Du kan opsige dine forsikringer på flere måder. Flytter du dine forsikringer til et andet forsikringsselskab, klarer de opsigelsen for dig.
Se herunder, hvordan du gør – og lad os hjælpe dig godt videre.
Vi ved, at behov kan ændre sig, og at der kan være mange grunde til at opsige en forsikring. Har du spørgsmål til dine forsikringer eller din dækning, er du velkommen til at kontakte os, inden du træffer din beslutning. Det kan være, at der findes løsninger eller muligheder, som passer bedre til dine behov.

Har dine behov ændret sig?
Hvis det er længe siden, du har fået tjekket dine forsikringer, betaler du måske for dækninger, du ikke længere har brug for, eller har forsikringssummer, der er højere end nødvendigt. Der kan også være fordele og rabatter, du ikke kender til.
Et bedre tilbud?
Har du fået et tilbud fra et andet selskab, kigger vi også gerne på det sammen med dig. Der kan være stor forskel på, hvad der er inkluderet, så det er ikke altid nok at sammenligne på prisen alene.
Vi anbefaler altid, at vi taler sammen først, hvis du har spørgsmål til dine forsikringer eller dækninger. Har du allerede besluttet dig for at opsige din forsikring, er processen enkel. Nedenfor kan du læse om dine muligheder for opsigelse samt de frister og eventuelle gebyrer, der gælder.
Grundgebyr: 74 kr.
Opkræves altid, hvis du opsiger forsikringen før forsikringsårets udløb. Gælder alle produkter omfattet af kort opsigelse.
Forsikringer opsagt inden et år
Opsiger du forsikringen inden for det første forsikringsår, opkræver vi – ud over grundgebyret – disse gebyrer:
Indbo, Knallert, Kæledyr, Børn*, Person, Ulykke, Sundhed, Teltvogn, Trailer og YoungLiving: 484 kr.
Båd, Lystfartøj, Campingvogn, Motorcykel, Personbil, Hus, Fritidshus og Årsrejse: 810 kr.
*For børneforsikringens Basis-pakke, som er gratis barnets første leveår, gælder hverken gebyr for kort opsigelse eller gebyr ved opsigelse inden for første år.
Er du ikke tilfreds med behandlingen af en skade, kan du, indtil 14 dage efter sagens afslutning, opsige forsikringen med 14 dages varsel. Disse opsigelsesregler gælder dog ikke bygningsbrandforsikringen og ansvarsforsikringen for bil.
Du kan altid kontakte os for at få hjælp med alt det praktiske i forbindelse med opsigelse.
Denne beskrivelse indeholder ikke alle oplysninger om din opsigelsesret. Hvis du vil opsige dine forsikringer, er det altid reglerne i de fuldstændige forsikringsbetingelser, der gælder. Du kan bestille forsikringsbetingelserne hos os.
Du kan kun opsige en bygningsbrandforsikring, hvis der ikke er lån i ejendommen, eller hvis brandforsikringen bliver overtaget af et andet forsikringsselskab.
Bilens ansvarsforsikring er lovpligtig, og en opsigelse kan derfor kun ske, hvis forsikringen samtidig bliver overført til et nyt forsikringsselskab. Dit nye forsikringsselskab, sender automatisk besked til Motorregistret om, at din bil er forsikret i et nyt selskab. En opsigelse kan også ske samtidig med, at kunden skifter bil og hvor den gamle bil afmeldes/sælges.
I tilfælde af dødsfald skal den afdødes forsikringsforhold opsiges.
Læs, hvordan du skal forholde dig og hvordan du opsiger en forsikring.
På Min side kan du opsige din forsikring.