Brian Holm blandt finalisterne til Årets Forbillede-pris

19-12-2019 11:51
No image
 
 

Til DR's store sportsgallashow Sport 2019 i januar uddeler Tryg prisen Årets Forbillede for fjerde år i træk. De tre nominerede har alle både sportsligt og menneskeligt været et forbillede, og har gjort en en positiv forskel for andre mennesker. Med prisen følger 75.000 kroner.

 

Tidligere professionel cykelrytter Brian Holm, ishockeyspillerne Lars Eller og Jon Lee-Olsen skal kæmpe om prisen Årets Forbillede, som Tryg uddeler for fjerde år i træk. Det sker til DR's store sportsgallashow i Herning den 4. januar 2019. Det er Trygs medarbejdere, der ved afstemning afgør, hvem der skal have prisen.
 

De tre nominerede til Årets Forbillede 2019:

 

Lars Eller, professionel ishockeyspiller
Den danske ishockey-superstjerne Lars Eller har på ingen tid stablet projektet Hockey Stars på benene for at give noget tilbage til ungdomsarbejdet i dansk ishockey. Lars Eller spiller til daglig ishockey i den amerikanske liga NHL. Lars Eller var i front, da en lang række NHL-spillere blev samlet til en opvisningskamp i august måned på dansk grund i Rødovre. Lars Eller ønsker med Hockey Stars at løfte dansk ishockey yderligere og give flere børn og unge mulighed for at dyrke ishockey. Det er første gang, at Hockey Stars har været afholdt. Hockey Stars indsamlede 500.000 kroner, der går ubeskåret til ungdomsarbejdet i dansk ishockey.
 

Jon Lee-Olsen, professionel ishockeyspiller
For første gang i dansk topidræt springer en mand ud som homoseksuel og bryder dermed et af sportens store tabuer. Ingen danske mandlige topatleter er stået frem som homoseksuel. Men det har ishockeyspilleren Jon Lee-Olsen i 2019 lavet om på. 27-årige Jon Lee-Olsen, der til dagligt vogter målet i ishockeyklubben Rungsted Seier Capital, stod i efteråret frem på TV 2 og fortalte ærligt om sin seksualitet og om det mod, det har krævet.


Brian Holm, tidl. professionel cykelrytter
La Flamme Rouge er en dansk forening startet af den tidligere professionelle cykelrytter og forhenværende sportsdirektør, Brian Holm. Foreningen har bl.a. arrangeret flere forskellige sportsarrangementer for kræftramte og deres pårørende. Gennem salg af cykeltøj støtter foreningen La Flamme Rouge personer, som på den ene eller anden måde er berørt af sygdommen kræft. Overskuddet går til La Flamme Rouge-foreningen og er øremærket til en årlig cykellejr på Mallorca for kræftramte danskere.

 

"Vi glæder os til at hylde en nuværende eller tidligere dansk sportsudøver, som fortjener en særlig anerkendelse. De tre nominerede til prisen gør alle noget ekstraordinært, som inspirerer og har en betydning for andre mennesker. Derfor ser vi frem til at kåre endnu et forbillede den 4. januar", siger Trygs HR-direktør, Lene Reitzel, der skal overrække prisen i Herning.

 

Det er fjerde år i træk, at Tryg uddeler prisen Årets Forbillede under sportsshowet. Vinder af Årets Forbillede 2016 var tidligere håndboldspiller Rikke Nielsen, der vandt for sit arbejde med udviklingshæmmede børn. Årets Forbillede 2017 var fodboldspiller Nadia Nadim, der er en nøglespiller på det danske kvindelandshold og er med sine præstationer på banen, deltagelse i samfundsdebatten, sin historie og baggrund et stort forbillede for mange unge piger og drenge i Danmark. Sidste år vandt håndboldspiller Jesper Nøddesbo prisen for sin indsats for børnehospicet Lukashuset i Hellerup.

 
Kontaktinformation

Christian Kehler
+ 41 86 42 11 / christian.kehler@tryg.dk