Rejseforsikring til USA
Er du på vej på ferie eller rundrejse i USA, så husk at få den rigtige rejseforsikring. Det gule og blå sygesikringskort dækker nemlig ikke – og det kan blive dyrt i hospitalsregninger. Få styr på reglerne her.
Rejseforsikring til USA
Er du på vej på ferie eller rundrejse i USA, så husk at få den rigtige rejseforsikring. Det gule og blå sygesikringskort dækker nemlig ikke – og det kan blive dyrt i hospitalsregninger. Få styr på reglerne her.
Den rigtige rejseforsikring til USA er vigtig
Kommer du til skade eller bliver syg på en USA-tur, er det vigtigt med den rigtige rejseforsikring, så du undgår ærgerlige overraskelser og svimlende hospitalsregninger.
Vores rejseforsikring med dækningen ’Rejser hele verden’ betaler dine udgifter, hvis du bliver syg eller kommer til skade på ferien i USA.
Hele familien er dækket – også, hvis I rejser hver for sig. Sker uheldet, kan du få hjælp og rådgivning døgnet rundt af vores danskbemandede vagtcentral.
Sådan er du dækket
Hvis du bliver syg eller kommer til skade og bliver indlagt på hospital, betaler vi alle nødvendige udgifter til ambulance, medicin, lægebehandling, hospital og hjemtransport.
Det samme gælder, hvis du bliver kaldt hjem før tid, skal ledsage en syg rejseledsager, eller hvis du må tilkalde personer hjemmefra, fordi du selv bliver syg – så betaler vi også alle nødvendige udgifter.
Bliver din bagage forsinket mere end 5 timer, dækker forsikringen også.
Rejser du længere end 2 måneder?
Skal du på en længere tur til USA på over 2 måneder, kan en enkeltrejseforsikring være det rigtige.
Du køber forsikringen til præcis det antal dage, du skal bruge. Du kan forlænge den op til 18 måneder.
Enkeltrejseforsikringen kan du købe alene, men også hvis I er en gruppe på 2-10 mennesker, der gerne vil købe en forsikring sammen for en enkelt rejse – ferie, studietur eller erhvervsrejse.
Flybilletterne er booket, og hotellet er i hus. Men der er stadig en række praktiske ting, der skal være i orden, når turen går til USA.
Husk at tjekke, at din rejseforsikring ikke kun gælder i EU/EØS, men hele verden. Har du din rejseforsikring hos os, kan du logge ind og tjekke din dækning.
Er uheldet ude eller bliver du forhindret i at tage afsted på rejsen, kan du blive dækket af en afbestillingsforsikring.
Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter den dato, hvor du forlader USA. Alle rejsende skal have egne gyldige pas.
Rejser du under 90 dage i USA, behøver du ikke visum, medmindre du:
Rejser du i USA mere end 90 dage, skal du altid have visum.
Søg om visum
Har du et visum til USA, har du ikke brug for at registrere din indrejse via ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Har du ikke et visum, skal du have en ESTA-registrering for at få indrejsetilladelse i USA.
Du registrerer dig online senest 72 timer før din afrejse til USA og betaler med internationalt kreditkort. Gå til ESTA-registrering
Læs mere om pas til USA, visum og ESTA hos Udenrigsministeriet
USA’s regler for sikkerhedskontrol fra den 25. oktober 2017 betyder, at du skal sætte ekstra god tid af til indtjekning i lufthavnen. Alle passager skal gennemgå et kort interview, mere kontrol og udvidede screeninger.
Har du tjekket ind via app eller internet, skal du være i lufthavnen mindst 2 timer før afrejse. Tjekker du ikke ind via app eller internet, skal du være i lufthavnen mindst 3 timer før afrejse.