Fordele ved at være kunde i Tryg?

Få Ekstra Tryghed

Som kunde i Tryg har du og din husstand bl.a. adgang til Tryg Lægehotline. Så kan I hurtigt blive tilset af en læge, hvis I bliver syge på rejsen. Hos Tryg gør vi os umage med både at tilbyde dig forsikringer, som hjælper, hvis uheldet rammer – og med at forebygge så meget som muligt. 

Mulighed for bonus

Når du er kunde hos os, er du medlem af TryghedsGruppen. TryghedsGruppen er den største aktionær i Tryg og står bag TrygFonden. Som kunde har du mulighed for at få bonus – typisk 5-8 %, og du er med til at skabe større tryghed i Danmark gennem TrygFonden.

Få et årligt forsikringstjek

Som kunde hos os, tilbyder vi dig et årligt forsikringstjek. På den måde kan vi sikre, at dine forsikringer lever op til dine behov, og at du hverken betaler for meget eller for lidt for dine forsikringer.

Vælg en pakke, der passer til dine behov

Hvis du skal rejse til Nepal, skal du vælge vores verdensdækning.

Vores rejseforsikring hjælper dig med alt det, vores erfaring viser, at du kan få brug for hjælp til. Vælg den pakke, der passer bedst til dig og dit liv. Du kan altid tilvælge afbestillingsforsikring og skidækning til alle vores pakker. Uanset hvilken pakke du vælger, får du Tryg Lægehotline med i håndbagagen.


Du får 10 % på din rejseforsikring, når du køber den online.

  • Super
  • Udvidet
  • Basis

Hvilken pakke skal jeg vælge?

Rejseforsikring Super

Vores bedste rejseforsikring. Du får én udvalgt rejsevaccine til alle i din husstand, kompensation hvis dit fly er forsinket samt dækning ved erhvervsarbejde i ferien.

Rejseforsikring Udvidet

Pakken er til dig, der ønsker ekstra tryghed på din rejse. Ud over basis-pakken får du fx erstattet feriedage, der bliver ødelagt af sygdom, selvrisiko på lejebilen, hvis du får et uheld med den, og erstatning, hvis din bagage bliver fem timer forsinket.

 

Rejseforsikring Basis

Pakken er til dig, der ønsker en god rejseforsikring til en god pris. Du får blandt andet hjælp ved sygdom og ulykke, hjemtransport og evakuering. Så er du dækket for alt det nødvendige i forhold til rejsen. 

Find den rette rejseforsiking til din rejse til Nepal

Nepal byder på noget af verdens smukkeste natur med Mount Everest som det bogstavelige højdepunkt for mange. Her kan du opleve en helt unik natur og kultur og få oplevelser, som du ikke finder mange andre steder i verden.

Uanset hvilken rejse du planlægger, er det værd at overveje at tegne en rejseforsikring. Nedenfor guider vi dig kort til, hvad der er værd at have med i overvejelserne, når du skal rejse til Nepal.

 

Sådan er du dækket ved rejser til Nepal

Når du rejser til Nepal, gælder det blå sygesikringskort ikke. Det betyder, at du ikke er dækket efter de samme regler som ved rejser i EU-landene, EØS-landene og Schweiz.

En rejseforsikring kan derfor være værd at overveje, da den kan dække ved både sygdom og ulykke under rejsen. Uden en rejseforsikring skal du selv dække eventuelle udgifter til lægebehandling og hjemtransport, hvis du bliver syg eller kommer til skade på din rejse.

Hvilke vaccinationer skal man have ved rejser til Nepal?

Hvis du planlægger en rejse til Nepal, er det vigtigt, at du undersøger, hvilke vaccinationer du bør have inden afrejse. Anbefalingerne afhænger blandt andet af, hvor længe du skal opholde dig i landet, hvor i Nepal du skal rejse hen, og hvilke aktiviteter du har planlagt.

Uanset rejsens varighed anbefales det, at du er vaccineret mod hepatitis A og stivkrampe. Skal du opholde dig i Nepal i mere end en uge, anbefales det desuden, at du bliver vaccineret mod tyfus.

Ved længere ophold på mellem én og seks måneder anbefales vaccination mod hepatitis B også. Derudover kan vaccination mod denguefeber, rabies og japansk hjernebetændelse overvejes afhængigt af rejsens varighed, destinationer og aktiviteter.

Som kunde hos Tryg får alle i din husstand én gratis rejsevaccination inkluderet i rejseforsikringen. Så bliver det lidt nemmere at være tryg på rejsen.

Rejseforsikring ved naturrejser i Nepal

Mange rejser til Nepal for at opleve den smukke natur og måske endda prøve kræfter med verdens højeste bjerg, Mount Everest. Ud over bjerge og dale byder Nepal også på nationalparker, hvor du kan tage på safari og komme helt tæt på landets spændende dyreliv.

Hvis du planlægger en aktiv ferie med for eksempel trekking, vandreture eller bjergbestigning, kan du overveje vores Udvidet- eller Super-pakke. I begge pakker får du nemlig dækningen ’Ødelagt rejse’.

Dækningen er særligt relevant, hvis du skal på en rejse, hvor den primære hensigt er at være aktiv, herunder hvis du skal vandre eller bestige bjerge. Med dækningen kan du få erstatning, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade og derfor ikke kan holde din ferie som planlagt.

Hvis du skal på rundrejse til flere lande

Mange vælger at besøge Nepal som en del af en længere rundrejse i Asien. På grund af landets placering kan en rejse til Nepal for eksempel kombineres med stop i Indien, Kina eller Thailand.

Hvis du overvejer at besøge Nepal som en del af en længere rundrejse, kan du overveje enten vores Udvidet- eller Super-pakke. Rundrejser indebærer ofte flere fly- eller togrejser, og derfor kan forsinkelser eller aflysninger få betydning for flere dele af rejsen.

Med vores Udvidet-pakke får du dækning til forplejning ved forsinkelse. Du og resten af familien kan dermed få dækket en række akutte udgifter, hvis jeres fly for eksempel bliver fem timer forsinket.

Med vores Super-pakke får du ud over dækning ved forsinkelse også flykompensation. Med denne dækning kan du få udbetalt kompensation, hvis dit fly bliver mere end tre timer forsinket, overbooket eller aflyst.

I disse tilfælde tager vi os af papirarbejdet og kommunikationen med dit flyselskab, så du ikke selv behøver at gøre det. I stedet sørger vi for hurtig udbetaling af kompensationen, når du er berettiget til den. Så kan du og familien hurtigere komme videre på rejsen.

Overvej at tilvælge en afbestillingsforsikring

Hos Tryg kan du tilvælge en afbestillingsforsikring til din rejseforsikring, når du skal rejse til Nepal.

En afbestillingsforsikring kan være relevant, hvis du vil sikre dig økonomisk, hvis du bliver forhindret i at tage af sted på din planlagte rejse.

Afbestillingsforsikringen dækker blandt andet, hvis du bliver syg, kommer til skade eller skal til reeksamen. Uden en afbestillingsforsikring kan du risikere ikke at få dækket udgifter, du allerede har haft til for eksempel flybilletter, hotelovernatninger og guidede ture.

Få Tryg Lægehotline med på rejsen

Uanset hvilken rejseforsikring du vælger, får du som kunde hos Tryg adgang til Tryg Lægehotline. Her kan du få hurtig lægelig rådgivning via online konsultation, hvis du bliver syg eller får brug for vejledning under din rejse i Nepal.

Det giver ekstra tryghed, uanset om du opholder dig i en storby, i bjergområder eller er på rundrejse.

 

 

Læs mere
Enkeltrejseforsikring

Rejser du ikke så ofte? Overvej en enkeltrejseforsikring i stedet

Rejser du ikke så tit, eller skal du på en længere rejse? Så er en enkeltrejseforsikring en god løsning. Du kan rejse op til 18 måneder, og I kan dække 10 personer  med én forsikring.

Afbestillingsforsikring

Tilvælg afbestillingsforsikring til din rejseforsikring

Du har altid mulighed for at tilvælge en afbestillingsforsikring til din rejseforsikring. Med en afbestillingsforsikring får du erstattet rejsen, hvis du bliver syg eller kommer til skade inden afrejse. 

Afbestilling dækker bl.a. også:

  • hvis Udenrigsministeriet ændrer sin offentlige rejsevejledning, fx på grund af krig, terror eller epidemi, 
  • hvis du bliver opsagt eller skal skilles,
  • hvis du skal til re-eksamen i rejseperioden.
Far pakker tasker i bagagerummet med hjælp fra sine børn, fotografi

Udvid din rejseforsikring med Sammen mod Kræften

For 2 kroner om måneden kan du udvide din rejseforsikring med Sammen mod Kræften. Sammen mod Kræften en tilvalgsdækning udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der gør det mere trygt at rejse, når du eller en i husstanden, er kræftsyg. 

Mand går mod sin familie i skoven imens han giver en tommel op

Tag lægen med på ferien med Tryg Lægehotline

Hvert år får tusindvis af danskere brug for en læge i løbet af ferien. Med Tryg Lægehotline kan du med få klik få direkte kontakt med en dansktalende læge via video på din mobil, tablet eller computer – uanset om du holder ferien hjemme eller i udlandet.