Fordele ved at være kunde i Tryg?

Få Ekstra Tryghed

Som kunde i Tryg har du og din husstand bl.a. adgang til Tryg Lægehotline. Så kan I hurtigt blive tilset af en læge, hvis I bliver syge på rejsen. Hos Tryg gør vi os umage med både at tilbyde dig forsikringer, som hjælper, hvis uheldet rammer – og med at forebygge så meget som muligt. 

Mulighed for bonus

Når du er kunde hos os, er du medlem af TryghedsGruppen. TryghedsGruppen er den største aktionær i Tryg og står bag TrygFonden. Som kunde har du mulighed for at få bonus – typisk 5-8 %, og du er med til at skabe større tryghed i Danmark gennem TrygFonden.

Få et årligt forsikringstjek

Som kunde hos os, tilbyder vi dig et årligt forsikringstjek. På den måde kan vi sikre, at dine forsikringer lever op til dine behov, og at du hverken betaler for meget eller for lidt for dine forsikringer.

Vælg en pakke, der passer til dine behov

Hvis du skal rejse til Singapore, skal du vælge vores verdensdækning. Vores rejseforsiring er sammensat så den imødekommer de udfordringer, vores erfaring viser, at du kan få brug for hjælp til. Vælg den pakke, der passer bedst til dig og dit liv. Du kan altid tilvælge afbestillingsforsikring og skidækning til alle vores pakker. Uanset hvilken pakke du vælger, får du Tryg Lægehotline med i håndbagagen.


Du får 10 % på din rejseforsikring, når du køber den online.

  • Super
  • Udvidet
  • Basis

Hvilken pakke skal jeg vælge?

Rejseforsikring Super

Vores bedste rejseforsikring. Du får én udvalgt rejsevaccine til alle i din husstand, kompensation hvis dit fly er forsinket samt dækning ved erhvervsarbejde i ferien.

Rejseforsikring Udvidet

Pakken er til dig, der ønsker ekstra tryghed på din rejse. Ud over basis-pakken får du fx erstattet feriedage, der bliver ødelagt af sygdom, selvrisiko på lejebilen, hvis du får et uheld med den, og erstatning, hvis din bagage bliver fem timer forsinket.

 

Rejseforsikring Basis

Pakken er til dig, der ønsker en god rejseforsikring til en god pris. Du får blandt andet hjælp ved sygdom og ulykke, hjemtransport og evakuering. Så er du dækket for alt det nødvendige i forhold til rejsen. 

Find den rette rejseforsikring til din rejse til Singapore

Singapore er en af de mest spændende storbydestinationer i Asien. Med sin strategiske placering i Sydøstasien er Singapore både en destination i sig selv og et populært stop på længere rejser rundt i Asien. Samtidig er Singapore et vigtigt internationalt erhvervscentrum, og mange besøger derfor også landet i forbindelse med arbejde.

Uanset hvilken type rejse du planlægger, kan det være en god idé at overveje en rejseforsikring. Nedenfor gennemgår vi kort, hvordan du kan være dækket på din rejse til Singapore.

 

Sådan er du dækket ved rejser til Singapore

Når du rejser til Singapore, er det vigtigt at vide, at det blå sygesikringskort ikke gælder. Du er derfor ikke dækket på samme måde som ved rejser i EU-landene, EØS-landene og Schweiz. Med en rejseforsikring kan du få hjælp og dækning, hvis du eksempelvis bliver syg eller kommer ud for en ulykke på rejsen.

Hvilke vaccinationer skal man have til Singapore?

Hvilke vaccinationer du bør overveje inden en rejse til Singapore, afhænger blandt andet af, hvor længe du skal rejse.

Skal du rejse til Singapore, anbefales vaccination mod hepatitis A og stivkrampe til alle rejsende, uanset hvor længe du skal være væk.

Ved rejser på 1-4 uger kan vaccination mod hepatitis B overvejes. Skal du opholde dig i Singapore i 1-6 måneder, anbefales hepatitis B, mens vaccination mod denguefeber og tyfus kan overvejes. Ved ophold på 6 måneder eller længere anbefales vaccination mod hepatitis B og tyfus, mens vaccination mod denguefeber kan overvejes.

Nogle vaccinationer skal gives flere uger inden afrejse. Det er derfor en god idé at undersøge dit behov for vaccinationer i god tid, inden du rejser. Da behovet altid afhænger af den enkelte rejse og rejsende, anbefaler vi, at du kontakter din læge eller et vaccinationscenter for en individuel vurdering.

Hvis du har valgt vores Super-pakke, får alle i din husstand adgang til én dosis rejsevaccine uden beregning. Læs mere her.

Vil du læse mere om anbefalede vaccinationer til Singapore, kan du finde en detaljeret oversigt på Danske Lægers Vaccinations Services side Sikkerrejse.dk.

Rejseforsikring til Singapore

Singapore er først og fremmest en storbydestination, og derfor vil mange rejsende tilbringe hele eller størstedelen af deres ferie i selve Singapore. Andre besøger byen som en del af en længere rundrejse i Asien eller kombinerer ferien med enkelte arbejdsdage.

Hvilken rejseforsikring der passer bedst til din rejse, afhænger derfor blandt andet af, hvor længe du skal være væk, om du skal besøge flere lande, og om rejsen udelukkende er privat.

Rejseforsikring ved storbyophold i Singapore

Hvis du skal på en klassisk storbyferie i Singapore og primært opholde dig i byen, kan vores Basis-pakke for mange være tilstrækkelig. Her får du blandt andet dækning ved sygdom og tilskadekomst samt hjemtransport og adgang til Tryg Lægehotline.

Basis-pakken kan derfor være relevant, hvis din ferie hovedsageligt består af sightseeing, restauranter, shopping og andre oplevelser i Singapore.

Skal Singapore derimod være ét af flere stop på en længere rejse, eller skal du kombinere ferien med arbejde, kan vores Udvidet- eller Super-pakke være værd at overveje.

Hvis du skal arbejde i løbet af din ferie

Singapore er et vigtigt internationalt erhvervscentrum, og det kan derfor være relevant at kombinere en privat ferie med enkelte arbejdsrelaterede aktiviteter.

Hvis du har planer om at kombinere ferie med arbejde, kan du overveje vores Super-pakke. Her får du dækningen erhvervsdøgn. Den giver dig dækning i op til 2 dage under rejsen, hvis du skal til en messe, konference eller lignende, selvom rejsen har karakter af privat ferie.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis du planlægger en ferie i Singapore, men samtidig skal deltage i en konference, messe eller anden arbejdsrelateret aktivitet under opholdet.

Rejseforsikring ved rundrejser i Asien

Singapore kan også være et naturligt stop på en længere rundrejse i Asien. Du kan eksempelvis kombinere Singapore med Malaysia, Indonesien, Thailand eller Vietnam.

Hvis din rejse består af flere destinationer, vil du ofte have flere flyvninger, overnatningssteder og transportmidler undervejs. Her kan vores Udvidet- eller Super-pakke være værd at overveje.

Med Udvidet-pakken får du blandt andet kompensation til forplejning ved forsinkelse. Det kan være relevant på en rundrejse, hvor en forsinkelse undervejs kan få betydning for resten af din rejse.

Med Super-pakken får du desuden flykompensation inkluderet. Det betyder, at du kan få kompensation, hvis dit fly bliver mere end tre timer forsinket, aflyst eller overbooket.

Hvis du skal studere eller arbejde i Singapore

Singapore er en populær destination for danske studerende, der gerne vil tage en del af deres uddannelse i udlandet. Hvis du skal studere her, kan du overveje en enkeltrejseforsikring frem for en årsrejseforsikring.

En årsrejseforsikring dækker rejser i op til 90 dage, mens en enkeltrejseforsikring kan dække i op til 18 måneder. Du vælger selv, hvor længe forsikringen skal gælde, så den kan tilpasses længden på dit studieophold.

Det kan især være relevant, hvis du skal læse et helt semester i Singapore og derfor er væk i mere end 90 dage. Enkeltrejseforsikringen kan også bruges ved længere arbejdsophold i udlandet. Du kan forsikre op til 10 personer på samme enkeltrejseforsikring.

Har du overvejet at tilvælge en afbestillingsforsikring?

Du kan tilvælge en afbestillingsforsikring til din rejseforsikring hos Tryg. Med en afbestillingsforsikring kan du få kompensation, hvis du af en dækket årsag bliver forhindret i at tage af sted på din rejse til Singapore.

Det kan blandt andet være relevant, hvis du bliver syg, kommer til skade eller skal til reeksamen. Afbestillingsforsikringen kan dække udgifter, du allerede har afholdt til eksempelvis flybilletter, hotelovernatninger og guidede ture.

Uden en afbestillingsforsikring kan du risikere ikke at få penge tilbage for udgifter, du allerede har afholdt til rejsen.

Tag Tryg Lægehotline med på ferien

Når du har en rejseforsikring hos Tryg, får du også adgang til Tryg Lægehotline. Hvis du bliver syg eller har spørgsmål til dit helbred under din rejse i Singapore, kan du få rådgivning fra en læge via en online konsultation.

Det kan være en hjælp, uanset om du er på storbyferie, kombinerer ferien med arbejde eller besøger Singapore som en del af en længere rundrejse.

 

 

Læs mere
Enkeltrejseforsikring

Rejser du ikke så ofte? Overvej en enkeltrejseforsikring i stedet

Rejser du ikke så tit, eller skal du på en længere rejse? Så er en enkeltrejseforsikring en god løsning. Du kan rejse op til 18 måneder, og I kan dække 10 personer  med én forsikring.

Afbestillingsforsikring

Tilvælg afbestillingsforsikring til din rejseforsikring

Du har altid mulighed for at tilvælge en afbestillingsforsikring til din rejseforsikring. Med en afbestillingsforsikring får du erstattet rejsen, hvis du bliver syg eller kommer til skade inden afrejse. 

Afbestilling dækker bl.a. også:

  • hvis Udenrigsministeriet ændrer sin offentlige rejsevejledning, fx på grund af krig, terror eller epidemi, 
  • hvis du bliver opsagt eller skal skilles,
  • hvis du skal til re-eksamen i rejseperioden.
Far pakker tasker i bagagerummet med hjælp fra sine børn, fotografi

Udvid din rejseforsikring med Sammen mod Kræften

For 2 kroner om måneden kan du udvide din rejseforsikring med Sammen mod Kræften. Sammen mod Kræften en tilvalgsdækning udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der gør det mere trygt at rejse, når du eller en i husstanden, er kræftsyg. 

Mand går mod sin familie i skoven imens han giver en tommel op

Tag lægen med på ferien med Tryg Lægehotline

Hvert år får tusindvis af danskere brug for en læge i løbet af ferien. Med Tryg Lægehotline kan du med få klik få direkte kontakt med en dansktalende læge via video på din mobil, tablet eller computer – uanset om du holder ferien hjemme eller i udlandet.