Om personforsikring

Hvad er en personforsikring?

Personforsikring er først og fremmest en ulykkesforsikring, som du sikkert allerede kender det, hvor du kan få erstatning, hvis du får varige følger efter et ulykkestilfælde – det kaldes også varigt mén. Den dækker både fysiske og psykiske følger efter en ulykke. Men personforsikring er også meget mere – fx kan du kombinere din forsikring, med en eller flere forsikringer,  så den består af fx både tandforsikring, sygdomsforsikring og sundhedsforsikring. På den måde får du en forsikring, der kommer hele vejen rundt om dig.

Hvad er en ulykkesforsikring?

En ulykkesforsikring hjælper dig, hvis du kommer til skade. Du kan både få hjælp her og nu, fx hvis du brækker et ben. Du kan også få erstatning, hvis du får blivende skader. Det vil sige, hvis følgerne af skaden ikke forsvinder med tiden. Det er det, man som regel kalder "mén". De kan fx opstå, hvis du falder, vælter på cykel eller i forbindelse med en fødsel.

Hvad er et ulykkestilfælde?

Ved et ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Skader der vil være dækket af forsikringen som ulykkestilfælde kan være, hvis du vælter på cykel eller falder. Et ulykkestilfælde kan også ske ifm. en fødsel, fx en bristning eller halebensbrud.

Hvor stor skal forsikringssummen være?

Når du vælger din forsikringssum, skal du vurdere, hvad dit behov for erstatning vil være, hvis du kommer ud for en ulykke, hvor du får et varigt mén. Forsikringssummen for varigt mén er det beløb, der bruges, når erstatningen for varigt mén som følge af en ulykke skal beregnes. Når du skal have erstatning for en dækningsberettiget skade, er den baseret på to ting: 

  1. Hvor mærket du er af skaden. Det varige mén efter ulykken fastsættes med en procentsats. Det kan fx være10 %. 
  2. Forsikringssummen. Har du fx valgt en forsikringssum på 1 mio. kr., vil din erstatning en skade med 10 % méngrad være 10 % af din forsikringssum. Med dette eksempel vil din erstatning derfor være 100.000 kr. 

Når du køber din forsikring, skal du vælge, om den skal dække fra en méngrad på 5 % eller 10 %. De fleste vælger en méngrad fra 5 %.

Forhøjet erstatning
Du kan også vælge at tilkøbe forhøjet erstatning som del af din ulykkesforsikring. Med dækningen ”Forhøjet erstatning” er du dækket for dobbelterstatning. Det vil sige, at hvis du kommer ud for en meget alvorlig ulykke, hvor du får varigt mén på 30 % eller derover, vil du få udbetalt 30 % af din forsikringssum to gange. Har du en forsikringssum på 1 mio. kr., udbetaler vi 2 x 300.000 kr.

Udover dobbelterstatning, er du også dækket ved amputation eller tab af syn eller hørelse, hvis øjet eller øret ellers er raskt. 

Hvad vælger de fleste?
Vi anbefaler som regel en forsikringssum på mellem 1 mio. kr. til 1,5 mio. kr. For de fleste mennesker er det passende. Hvis du vurderer, at dit behov er større eller mindre end det, vi anbefaler, er det også muligt at vælge en lavere eller højere sum. 

Forsikringssummen indeksreguleres
Forsikringssummen indeksreguleres en gang om året, så længe du har forsikringen. Det vil sige, at summen også blive højere med tiden, som priserne i samfundet udvikler sig. 

Er du gået på pension? Så har dit behov for at få en højere erstatning måske ændret sig siden du købte forsikringen. Derfor kan det give mening for dig at vælge en lavere sum.

Påvirker forsikringssummen prisen på min forsikring? 
Ja, en lavere sum vil også betyde en billigere forsikring, men også en lavere erstatning, hvis du får varige mén som følge af en ulykke. Omvendt betyder en højere sum højere pris, men også en større erstatning i tilfælde af varigt mén.
Prisen på forsikringen fastsætte ud fra din alder, din beskæftigelse samt de dækninger, du vælger på din forsikring. 

Hvad betyder varigt mén?

Varigt mén er en blivende skade, enten fysisk eller psykisk, som følge af en ulykke. Varigt mén er varige følger af en ulykke, der ikke går væk med tiden. 

Hvor påvirket du er af dine varige mén afspejles i det, der kaldes méngraden. Det er en procentsats, der forklarer, hvor mærket du er af skaden. Får du fx en méngrad på 10 %, er der tale om 10 % invaliditet. 

Når du tegner en ulykkesforsikring, vælger du en forsikringssum. Forsikringssummen er dét, forsikringen er værd. Det er beløbet, der ville blive udbetalt ved 100 % varigt mén. Har du fået en dækningsberettiget skade, og er du permanent mærket af den skade med en méngrad på 10 %, vil du derfor 10 % af forsikringssummen i erstatning. 

Hvad koster en personforsikring for studerende?

Prisen på personforsikringen varierer alt efter, hvilke dækninger du vælger, din alder og hvad du beskæftiger dig med til daglig . Når du er studerende vil din beskæftigelse være studerende, mens du som lærling vil blive prissat efter det fag, du er i lære som. 

Hvis du køber din personforsikring online, får du 10 % rabat på din forsikring. 
Læs mere og beregn pris

Hvilke særlige fordele har personforsikringen?

Når du vælger en Personforsikring fra Tryg, får du automatisk adgang til:

Med Tryg Sund appen får du samtidig adgang til StressStop-linjen, hvor du kan få rådgivning i forbindelse stress.

Hvad er forskellen på en heltids- og fritidsulykkesforsikring?

Du kan vælge, om din forsikring skal dække hele døgnet eller i fritiden. Heltidsulykkesforsikringen dækker hele døgnet og derfor også hvis du kommer ud for en ulykke på dit arbejde, mens fritidsulykkesforsikringen kun dækker i fritiden.
Vi anbefaler altid en heltidsulykkesforsikring. Så skal du ikke bekymre dig om, hvornår du er dækket – uanset om du er på arbejde eller har fri.

Hvorfor kan det være en fordel med en heltidsulykkesforsikring? Du sætter selv forsikringssummen til det, der passer til dit behov. Så er du også sikret en passende erstatning, hvis skaden sker i din fritid.

Kommer du ud for en ulykke, mens du er på arbejde, dækker både din egen heltidsulykkesforsikring og din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring. Det kan give mening at vælge en fritidsulykkesforsikring i stedet, fx hvis du er dækket af en kollektiv ulykkesforsikring gennem din arbejdsplads. Det er altid en god idé at undersøge, hvordan du er dækket. Tjek fx hvad forsikringssummen på den kollektive ulykkesforsikring gennem din arbejdsplads er, så kan du eventuelt vælge at købe din egen ulykkesforsikring, blot med en lidt mindre sum.

Skal jeg give jer besked, hvis noget ændrer sig?

Det er vigtigt, at du giver os besked, hvis der sker ændringer, som er relevante for din forsikring. Hvis ikke vi har de rigtige oplysninger, kan det betyde at din ret til erstatning kan blive nedsat eller helt bortfalde.

Giv os besked: 

  • om enhver ændring af typen eller omfanget af din beskæftigelse.
  • når du starter erhvervsmæssig beskæftigelse, fx efter endt uddannelse.
  • ved ophør af erhvervsmæssig beskæftigelse, uanset årsagen til ophøret.

Forsikringsaftalen og prisen på forsikringen vil blive tilpasset den nye beskæftigelse fra det tidspunkt, du giver os besked. 

Hvis du har valgt fritidsulykke, skal du også give os besked:

  • hvis din arbejdstid ændres til mindre end 25 timer om ugen.
  • hvis du ikke har arbejdet de seneste 12 måneder.
  • hvis du er selvstændig erhvervsdrivende og ikke har arbejdsskadeforsikring.

Forsikringen vil blive ændret til heltidsulykkesforsikring fra tidspunkt, du giver os besked. 

Særligt om sundhedsforsikring
Når du bliver behandlet for skade eller sygdom på din sundhedsforsikring, er det vigtigt, at du giver os besked, hvis der sker ændringer i den aftalte behandling. 

Du skal altid give os besked: 

  • hvis der er forkerte oplysninger i forsikringsaftalen.
  • hvis du flytter.
  • hvis der er ændringer i betalingsadressen.

Hvordan dækker min personforsikring?

Dækker min ulykkesforsikring sygdom?

Nej, din ulykkesforsikring dækker ikke sygdom. Ulykkesforsikringen dækker skader, som opstår i forbindelse med et ulykkestilfælde og resulterer i et varigt mén, enten fysisk eller psykisk. Det vil sige, en pludselig hændelse, der forårsager personskade. 

Ulykkesforsikringen dækker ikke, hvis sygdom er direkte årsag til ulykken. Den dækker heller ikke, hvis følgerne af ulykken forværres af sygdom. 

Ønsker du at være dækket i tilfælde af sygdom, kan du supplere dit personforsikring dækningen Sygdom, som dækker i tilfælde af en række sygdomme. 

Hvordan dækker Sygdom?

Sygdomsforsikringen dækker, hvis du bliver ramt af en sygdom, som er omfattet af forsikringen. Sygdomme kommer i mange afskygninger, og vender op og ned på livet. Med forsikringen kan du blive dækket for kritiske og alvorlige sygdomme.

Når du er under  25 år gammel, omfattes du både af dækningerne Kritisk sygdom og Sygdom og dækningen benævnes samle som Sygdom. For dig mellem 25 år og 70 år, omfattes du af dækningen Sygdom (sygdomsinvaliditet).

Får du stillet en diagnose for en sygdom, der er omfattet af forsikringen, udbetales erstatningen som et engangsbeløb, så snart diagnosen er stillet. 

Kritisk sygdom udbetales med et fast indeksreguleret beløb, mens sygdomsinvaliditet beregnes ud fra en fast procentsats for hver af de omfattede sygdom, og den forsikringssum, du har valgt for din forsikring. 

Derudover følger det, vi kalder Omsorg, også med. Så kan du få hjælp her og nu, hvis du fx får brug for hjælp til rengøring og hjemmepleje, transport til og fra planlagte undersøgelser/behandlinger og så udbetaler vi et beløb pr. dag, du er indlagt på hospital i mere end fem sammenhængende dage. Du kan læse mere om sygdomsforsikringen i betingelserne eller på vores sider om personforsikring.

Dækker min personforsikring i udlandet?

Personforsikringen består altid af ulykkesforsikring, og du kan vælge at inkludere tandforsikring, sygdomsforsikring og sundhedsforsikring i din personforsikring. Du kan se her, hvordan hver af forsikringer dækker i udlandet: 

  • Ulykkesforsikring: Ja, udover Danmark, Norden, Grønland og Færøerne, er du dækket ved rejse og midlertidigt ophold i EU/EØS-landene og i resten af verden, er du dækket i op til 12 måneder.
  • Tandforsikring: Ja, du er dækket ved tandskade i udlandet. Behandlingen skal dog foregå i Danmark. 
  • Sygdomsforsikring: Du er dækket, hvis sygdommen opstår i udlandet. Du skal dog undersøges og behandles i Danmark. Se listen over sygdomme, forsikringer dækker, i betingelserne i tabellen på side 16.   
  • Sundhedsforsikring: Ja, du er også dækket i udlandet, hvis du får brug for behandling gennem din sundhedsforsikring. Behandlingen skal dog foregå i Danmark. 

Har du en rejseforsikring, er du dækket, så du kan komme modtage behandling eller blive indlagt på hospital, hvis du blive akut syg eller kommer til skade på rejsen. Personforsikringen dækker varigt mén efter et ulykke, også selv om ulykken sket i udlandet. men den giver dig ikke mulighed for at få akut behandling ifm. ulykken.  

Derfor er det vigtigt, at du husker rejseforsikringen. Så kan du være sikker på, at det er muligt at få dækket udgifter til behandling,  hvis du bliver syg eller kommer til skade når du er på rejse i udlandet.

Læs mere om rejseforsikring

Er mit barn dækket af min personforsikring?

Nej, din personforsikring dækker dig eller den person, forsikringen er købt til. Ønsker du at forsikre dit barn under 18 år, skal du købe  en børneforsikring. En børneforsikring hos Tryg samler tre forsikringer i én: ulykkes-, sygdoms-, og sundhedsforsikring i én samlet pakke.  Børneforsikringens grunddækning for ulykke, er gratis i barnets første leveår. Du får børneforsikringen til samme faste lave pris til dine børn mellem 1 og 18 år.

Ønsker du forsikring til dine børn? Læs mere om børneforsikring

Er jeg dækket i forbindelse med farlig sport?

Ja, hos os dækker ulykkesforsikringen også skader som følge af ulykke, der sker når du dyrker sport. Det er helt automatisk med i grunddækningen, uden at du skal betale ekstra.  Det gælder alle sportsgrene, også sportsgrene, der betragtes som farlig sport, fx kampsport, klatring, ski og snowboard. Det kunne fx være, hvis du styrter på vej ned af en piste og kommer til skade.

Er jeg dækket, hvis jeg dyrker professionel sport?

Ja, du kan også være dækket, hvis du er beskæftiget som professionel sportsudøver. 

Hvornår dækker personforsikringen?
Personforsikringen dækker i visse tilfælde, også selvom du dyrker professionel sport. Ulykkesforsikringen, som er grunddækningen af personforsikringen, dækker varigt mén som følge af en ulykke, der er sket i forbindelse med professionel sport. 

Er du som lønnet professionel sportsudøver ansat på kontrakt i en sportsklub, vil du også være dækket i forbindelse med skader, der sker i forbindelse med dit arbejde gennem dit arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring. 


 

Hvad skal jeg huske?

Kommer du ud for en ulykke, skal du anmelde skaden hurtigst muligt. Når du anmelder, skal du huske at vedhæfte din journal fra første gang du gik til lægen med skaden. Det kunne fx være en skadejournal eller lægens egen journal. Den kan du finde på sundhed.dk. Har vi brug for yderligere oplysninger om skaden, vil vi kontakte dig.budskab at få frem.

Sådan bruger du din personforsikring

Hvordan anmelder jeg en ulykke?

Du kan anmelde din skade online. På den måde undgår du telefonkøer og du kan anmelde din skade, når det passer dig. Du kan altid tjekke status på din skade ved at logge ind på Min side og vælge Skader i toppen af siden.

Du kan finde din journal fra offentlige sygehuse, privat hospitaler og praktiserende læge på sundhed.dk.                            

Har vi brug for yderligere oplysninger om din skade efterfølgende, vil vi kontakte dig.

Hvordan anmelder jeg en tand- eller tyggeskade?

Du kan anmelde din skade online. På den måde undgår du telefonkøer og du kan anmelde din skade, når det passer dig. Du kan altid tjekke status på din skade ved at logge ind på Min side og vælge Skader i toppen af siden.

Får du en tand- eller tyggeskade, skal du anmelde skaden hurtigst muligt. Når du anmelder, skal du huske at vedhæfte dokumentation for behandlingen, det kunne fx en kopi af tandlægejournalen, røntgenmateriale eller en faktura.

Du kan finde din journal på sundhed.dk.                        

Har vi brug for yderligere oplysninger om din skade efterfølgende, vil vi kontakte dig.

Hvordan anmelder jeg en sygdom?

Du kan anmelde din skade online. På den måde undgår du telefonkøer og du kan anmelde din skade, når det passer dig. Du kan altid tjekke status på din skade ved at logge ind på Min side og vælge Skader i toppen af siden.

Du kan finde din journal fra offentlige sygehuse, privat hospitaler og praktiserende læge på sundhed.dk.                            

Har vi brug for yderligere oplysninger om din skade efterfølgende, vil vi kontakte dig.

Hvordan bruger jeg min sundhedsforsikring?

Du kan anmelde din skade online. På den måde undgår du telefonkøer og du kan anmelde din skade, når det passer dig. Du kan altid tjekke status på din skade ved at logge ind på Min side og vælge Skader i toppen af siden.

Du skal rette henvendelse til egen læge, som vurderer behov for behandling og laver en henvisning. Når du har en henvisning, kan du anmelde din skade. Når du har anmeldt din skade på Min side, vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med svar på, om vi kan dække din behandling.

Det er vigtigt, at du ikke påbegynder behandling inden vi har godkendt din skade, da du ikke kan få udgifter tilbage for behandlinger, der er foretaget.

Når du bliver godkendt, hjælper vi dig med at finde en behandler i din område fra vores store netværk af behandlere, der består af bl.a. fysioterapeuter, kiropraktorer, zoneterapeuter, akupunktører, osteopater, kraniosakralterapeuter, privathospitaler og privatklinikker.

Hvordan bruger jeg Tryg Lægehotline?

Som kunde hos os har du adgang til Tryg Lægehotline, som giver adgang til videokonsultationer med en dansk læge, alle ugens dage – både i Danmark eller udlandet. Alt du skal bruge er en telefon, en tablet eller en computer, som du kan foretage konsultationen fra. Bruger telefon eller tablet, kan du hente appen til iOS eller Android.

Du kan booke tid eller stille dig i kø til den næste ledige tid.

Tryg Lægehotline har åbent alle ugens dage. Hverdage 8-22 – alle andre dage 9-17.

Vil du læse mere om, hvad du kan få hjælp til, hvem der kan bruge Tryg Lægehotline, hvordan tidsbestlling fungerer og finde links til at hente app’en? Læs mere om Tryg Lægehotline.

Har jeg adgang til Tryg Sund-appen?

Har du personforsikring, individuel sundhedsforsikring eller sundhedsforsikring i Tryg gennem din arbejdsgiver? Så har du adgang til Tryg Sund-appen.

Læs mere og hent appen

Hvordan bruger jeg Tryg Sund-appen?

Tryg Sund-appen samler din sundhed i én app. Du kan:

  • anmelde skade på din personforsikring eller sundhedsforsikring,
  • få inspiration til sundhed, herunder øvelser, træningsprogrammer til løb, cykling og svømning og gode råd til en sundere livsstil,
  • booke behandling direkte i appen,
  • kontakte Tryg Lægehotline,
  • bruge StressStop-linjen,
  • få rådgivning med Tryg Pårørende

Du kan hente appen til både iPhone og Android.

Læs mere og hent appen


 

Mand går rundt i have

Vi har samlet gode råd til dig

Vi har samlet et overblik af gode råd til dig om blandt andet bil, hus, cybersikkerhed, flytning og forsikring, brand, storm og skybrud, rejse og indbrud.

Fandt du ikke svaret til dit spørgsmål?

Du kan se listen over de andre emner, som vi har samlet spørgsmål og svar til.