Er du berørt af situationen i Østrig?
Om Tryg

Vores samfundsansvar som forsikringsselskab
 

Som et Nordens største forsikringsselskaber har vi i Tryg et ansvar for at bidrage til det samfund, vi er en del af. Vi vil leve op til vores purpose: i en verden, der forandrer sig, gør vi det enklere at være Tryg. Vores indsatser har derfor til formål at bidrage til en tryg og bæredygtig fremtid samt at skabe langsigtet værdi for vores kunder, vores medarbejdere, vores aktionærer og samfundet som helhed.

i en verden, der forandrer sig, gør vi det enklere at være Tryg

Bæredygtige produkter og skadebehandling

I Tryg ønsker vi at støtte vores kunder på deres bæredygtighedsrejse ved at tilbyde dem forsikringsprodukter- og tjenester med grønne elementer, hjælpe dem til at forebygge, at skaden sker samt tilbyde dem en mere bæredygtig skadebehandlingsproces. 

Vi behandler allerede en række skader på måder, som er bedre for miljø og klima. For eksempel forsøger vi, når det er muligt at reparere frem for at udskifte samt at anvende reservedele med et mindre CO2-aftryk. I fremtiden ønsker vi, i samarbejde med vores leverandører, at tilbyde vores kunder endnu flere bæredygtige skadebehandlingsmetoder samt at øge antallet af skader, vi behandler på mere bæredygtig vis. Vores ambition er at forankre bæredygtighed i hjertet af Trygs skadebehandling. 

Læs mere om vores arbejde med bæredygtig forsikring

Denne ambition kræver, at vi samarbejder tæt med leverandører og partnere, som deler vores værdier. Vi forventer, at vores leverandører, som minimum, overholder de principper, der er beskrevet i vores Supplier Code of Conduct og vurderer deres præstation på en række bæredygtighedsparametre. De leverandører, der præsterer bedst, belønner vi.

Læs mere om vores arbejde med ansvarligt indkøb

Klima og miljø

I Tryg vil vi bidrage til at mindske klimaforandringerne og deres konsekvenser. Selvom vores eget CO2-aftryk som skadeforsikringsselskab er begrænset, har vi et ansvar for at støtte op om den danske regerings ambition om at reducere det danske CO2-aftryk med 70 % i 2030 sammenlignet med 1990. 

Vores mål er at være CO2-neutrale i 2023. Vi vil derfor reducere vores egen CO2-udledning med 30 % i 2023 og 50 % i 2030 sammenlignet med 2019. Dette vil vi blandt andet opnå ved at energieffektivisere vores kontorer, minimere og sortere vores affald, udskifte vores bilflåde til klimavenlige biler samt flyve mindre. Vores resterende CO2-udledning vil vi kompensere for. Vores ambition er dog at kompensere for mindre og mindre i takt med, vi formår at reducere mere og mere af vores CO2-udledning.

Læs mere om vores arbejde med klima og miljø
 

Mangfoldighed og inklusion

For Tryg er det essentielt, at vores medarbejdere og ledere afspejler det samfund, vi er en del af, så vi kan tilgodese vores kunders og samfundets skiftende behov. Det er derfor af høj prioritet for os, at vi har en mangfoldig medarbejderstab, en inkluderende kultur og ikke mindst medarbejdere, der tænker forskelligt.

I adskillige år har vi haft fokus på diversitet og arbejdet for at øge andelen af kvinder i lederstillinger. Samtidig har vi en ambition om at øge diversiteten i vores ledergrupper ved at ansætte personer af alle aldre, køn og faglige baggrunde til at bidrage til Trygs fremtidige udvikling og succes.

Læs mere om vores arbejde med mangfoldighed og inklusion

Ansvarlige investeringer

Tryg har en investeringsportefølje på 40 milliarder kroner, og det er derfor vigtigt for os, at vores midler er investeret på ansvarlig vis. Dette sikrer vi ved at gå i dialog med de virksomheder, vi investerer i, samt ved at stemme på virksomhedernes generalforsamlinger for at påvirke dem til at udvikle sig i en mere bæredygtig og ansvarlig retning. 

Vores investeringer skal bidrage positivt til den grønne omstilling, og det CO2-aftryk, der stammer fra vores investeringer, skal reduceres over de kommende år. Derfor vil vi senest i 2030 frasælge de virksomheder, der producerer fossile brændsler, og som ikke har en strategi for grøn omstilling.

Læs mere om vores ansvarlige investeringer
 

Læs mere om Trygs samfundsansvar og arbejde med bæredygtighed